telefon-top​  28 25 38 73

Arketyper. Psykologiske mønstre i et nyt verdensbillede

​Bogen forklarer Jungs arketypeteori og sammenholder den med nyere teorier inden for bl.a. sprogvidenskab, biologi, antropologi, religionshistorie, mytologi og teoretisk fysik. Der er et kapitel om forholdet til psykoterapiens centrale problemstillinger, men det er ikke nogen psykologisk lærebog. Hensigten er på den ene side at vise, at moderne videnskabelige teorier på forskellige felter sandsynliggør frugtbarheden af Jungs psykologiske modeller, og på den anden side at vise, at der i det nye verdensbillede, som så småt begynder at skimtes, også er brug for en psykologi, der kan håndtere dettes problemstillinger.

Køb som e-bog

Uddrag af anmeldelser

-Jungske tankevitaminer er der derimod at hente i Pia Skogemanns Arketyper, Jungs kernebegreb nummer ét. Her redegøres der for et grundbegreb, der bliver vigtigt, fordi det fremlægges så overbevisende. Og konsekvenserne drages vidt og åndeligt spændstigt til selv fjerntliggende discipliner. Finn Abrahamowitz, Information

-Hendes pointe er, at Jung var bagudrettet i sit valg af studieobjekt, men mere moderne i sin tankegang end samtiden tillod og kunne goutere. Ved at konfrontere hans teorier med moderne sprogvidenskab, biologi, antropologi, sociologi, religionshistorie og fysik forsøger Pia Skogemann at sandsynliggøre det progressive - ja, næsten visionære i Jungs teorier. Hun har stort indblik i disse forskellige fagområder, og det lykkes hende at påvise interessante sammenhænge. Kuriøst er det, at Niels Bohr via en fælles ven - den østrigske fysiker Wolfgang Pauli - indirekte stod i forbindelse med Jung og formodentlig kendte til hans teorier. Bo Møhl, Politiken

- I sin sidste bog vil hun fortælle, hvad arketyperne er for nogle størrelser. Og hun vil vise, hvordan man med begrebet om dem kan overskride grænser. Det gør hun så ved selv at bevæge sig frem og tilbage mellem fortid og nutid, fra psykologi til etnografi og til de nyeste naturvidenskabelige teorier, fra religionshistorie og tilbage til psykologien... Pia Skogemann er bestemt en klog dame med antennerne godt og langt ude. Jens Glebe-Møller, Berlingske

Læs bogen Arketyper. Psykologiske mønstre i et nyt verdensbillede klik her